Account Manager – Defence

Category: Salg
Location: Viborg/Hvidovre
Application Deadline: 28.11.2025

Forretningsudvikling og salg til forsvarsindustrien.

Med afsæt i de senere års geopolitiske spændinger og ikke mindst krigen i Ukraine, vokser behovet for stærke leverandører af elektronik til forsvarsindustrien.Har du en baggrund i forsvaret, erfaring med salg af tekniske løsninger og et stærkt drive mod at udvikle kunderelationer og løsninger, der spejler kundernes behov her og nu, kan du være lige netop den Account Manager, vi leder efter.

Hvem er vi

EKTOS er en ejerledet virksomhed som er blandt de absolut førende inden for udvikling, test og produktion af avanceret elektronik til industrien. Kundebasen spænder vidt – fra de mindste startups til en række af Danmarks største virksomheder inden for brancher som f.eks. energi og grøn omstilling, fødevare, telekom og forsvar m.fl.

I Danmark har vi fire lokationer, herunder to testlaboratorier hvor vi præ- og sluttester kundernes produkter op mod markedskrav og standarder og siden 2007 har EKTOS ligeledes været stærkt forankret i Ukraine, hvor vi i dag har fire lokationer og en stor del af vores medarbejdere.

Vi har en flad organisation, med korte veje fra idé til handling, og vi har en stærk vilje til at gøre tingene ordentligt. Derfor investerer vi meget i det enkelte menneske gennem målrettet udvikling og træning og etablering af motiverede og effektive teams på tværs af forretningsområderne.

Vores forretningsmodel, med en værdikæde der dækker hele processen fra den første idé til det færdige produkt er på markedet, gør os unikke og til en stærk partner for de fleste virksomheder.

Vi arbejder konstant på at styrke vores salgsprocesser, værktøjer og mindset ift. eksisterende og nye kunder. Vi arbejder i dag med AI, automatiseret lead generering og et CRM/data Warehouse som sikrer let adgang til de rigtige data og struktur i salget.

Vi har oplevet stor vækst gennem de senere år og beskæftiger i dag mere end 300 medarbejdere fordelt på vores lokationer i Danmark, Ukraine og Slovenien. Det er kun begyndelsen og forventningen er en fordobling inden for de kommende tre år, hvorfor der også er behov for udvidelse af vores salgsteam.

Din rolle

Du skal engageret og aktivt medvirke til at identificere konkrete forretningsmuligheder i forsvarsindustrien, hvor EKTOS kan bidrage som underleverandør med et eller flere af sine forretningsområder, ligesom du skal medvirke til at øge kendskabet til EKTOS som en stærk samarbejdspartner.

Du skal udvide, udvikle og styrke eget netværk i forsvaret/forsvarsindustrien gennem opsøgende aktiviteter til eksisterende og nye leverandører til forsvaret både i og udenfor Danmark, til samarbejdspartnere og andre interessenter inden for FMI, relevante ministerier, udenlandske myndigheder, m.v.

Du skal arbejde målrettet med opbygning af egen pipeline og salg og samarbejde tæt med marketingafdelingen og forretningsområderne for at generere og konvertere leads til tilbud og kunder. Videre skal du bidrage til den løbende planlægning og prioritering af ressourcer i salget.

Hvem er du

Da du skal være med til at styrke vores samarbejde med hele forsvarsindustrien og relaterede offentlige instanser, i både Danmark og internationalt, ser vi gerne at du har startet din karriere inden for forsvaret. Alternativt kan du have opbygget et indgående kendskab til industrien, f.eks. gennem arbejde i forsvarsindustrien eller i offentlige institutioner med tæt berøring til forsvaret.

Derudover forventer vi at du:

Vi tilbyder

Sådan søger du

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor alle henvendelser og ansøgning skal gennem ERHR.

Har du spørgsmål, eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Kim Engmark på 60 22 44 77 eller ke@erhr.dk

Søg jobbet via ansøgningsformularen på www.erhr.dk

Samtaler afholdes løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

ANSØG

Scroll to Top